Socialdemokratisk udstillingsvindue 

Industrisamfundet i Årdal blev et symbol på det moderne Norge efter 2. Verdenskrig. I løbet af få år forandrede Årdal sig fra et tyndt befolket bondesamfund til en lille by omkring aluminiumsfabrikken Årdal Værk.

Opførelsen af aluminiumsværket i Årdal begyndte i 1941. Målet var at opbygge en stor aluminiumsindustri som del af det tyske krigsmaskineri. Den norske stat beslaglagde det ufærdige værk i 1945. Anlægget blev gjort færdigt, og produktionen startede i 1948.

Den kraftintensive industri, inklusiv aluminiumsindustrien, var en vigtig del af det socialdemokratiske moderniseringsprojekt i efterkrigstiden. Perioden var kendetegnet af integreret planlægning, hvor energiforsyning, industrialisering og regionspolitik blev betragtet som en helhed. Dette førte til et karakteristisk norsk fænomen med et bosættelsesmønster af fjerntliggende, små bysamfund, som alene afhang af et kraftintensivt smelteværk. 

Aluminiumsværket i Øvre Årdal. Industri- og bondesamfundet mødtes, da aluminiumsværket åbnede, 1948. Norsk Teknisk Museum. 

Ingeniør på Årdal Værk

Efterkrigstiden var ingeniørens epoke i Norge. Industrialisering og elektrificering var vigtige dele af Arbejderpartiets planer for at modernisere landet. Ingeniørerne spillede en vigtig rolle i planlægningen og virkeliggørelsen af forandringerne.
Ole Georg Gjøsteen blev født i 1916 og var færdiguddannet som kemiingeniør i 1939. Han arbejdede som ingeniørassistent på Årdal Værk fra 1946 til 1949 og vendte tilbage som overingeniør ved anlægget Årdalstangen i 1955.

“Årdal må være en drømmearbejdsplads for ingeniører. Årdals ingeniører indrømmede villigt, at de næppe kunne forestille sig en mere fristende opgave. Her havde de råmateriale til en storindustri i pagt med fremtiden, som også har store indtjeningsmuligheder – og desuden chancen for at bygge to prægtige industrisamfund op fra bunden. Hvad mere kunne de ønske sig?”
(Gigantfabrikken i Årdal” i bladet Aktuell no. 12, 1948)