Fremtidens samfund  

Små industrisamfund som Årdal blev symbol på den moderne tid i Norge. Årdal skulle være et laboratorium, hvor hovedtræk i efterkrigstidens moderne Norge kunne afprøves. Byen skulle være et ”socialt eksperiment, som ville bidrage til at kortlægge ukendt land”, som regeringen kaldte det i 1946. Aluminiumsværket i Årdal skulle give fremgang og materiel velfærd til alle. 

Elektrolysehallen på 350 meter i Øvre Årdal, 1948. Norsk Teknisk Museum. 

“Hvis en fremmed kommer til Årdal, må han være ret blasert, hvis han ikke bliver imponeret. Personligt blev jeg helt overvældet af det enorme værks dimensioner – for ikke at nævne den mægtige natur… det storslåede og dristige i naturen har smittet af på anlægget.”
(Gigantfabrikken i Årdal” i bladet Aktuell no. 12, 1948)  

Arbejdet på værket – varme, sod og slid

Det var ikke altid en drøm at arbejde på Årdal Værk. Arbejdet i elektrolysehallerne var præget af varme, sod, slid og sved. Især i de tidlige år var arbejdet skadeligt for de ansattes helbred. Mange af dem endte med at få astma og andre helbredsproblemer. Skifteholdene var organiseret sådan, at arbejderne til tider måtte arbejde 57 timer om ugen, og derfor ikke havde meget fritid. 

Tunnel ved kraftstationen Tya, som leverede elkraft til Årdal Værk, 1948. Norsk Teknisk Museum. 

”Hvis vi kom hen til portene, når der var holdskifte, husker jeg, at vi kun kunne se det hvide i deres øjne. Det gjorde indtryk på os. Ved holdskiftet lignede de skorstensfejere. Men mærkeligt nok blev vi vant til at se dem sådan. Det blev også en vane, at folk blev syge. Det var først senere at det gik op for os, hvor skidt det havde været.”